**Titel: Vestegnens Blod** **Intro** Yeah Vestegnen Brøndby IF Det’ tungt, mand **Vers 1** Er vokset op, hvor blokkene æder drømme til morgenmad Hvor sirener synger vuggeviser, når du går i nat Hvor vi lærte mere i gården end i klasselokalet Loyalitet er valuta, og vi tester formatet Vestegnen i ryggen, gult og blåt i mit DNA Ser min by i dine øjne, du forstår det ikk’, det’ klart Beton over hovederne, men hjertet banker frit Vi var børn af en gade, som de aldrig rigtig fik Brøndby-trøje på, selv når livet går i offside Står på Sydsiden, kæften stor, men hjertet soft life Vi har set dem falde, set dem rejse sig igen Vestegnen, min moder, jeg er støbt af hendes cement Ingen glamour, kun realitet i sjælen Asfalt i lungerne, men vi drømmer stadig helgen Alt for mange navne på en mur, der burde leve Men vi skåler for dem alle, mens vi kæmper for at blive **Omkvæd** Vestegnen, det er blod, det er sved, det er tårer Det er kampe i betonen, under gråhvide skyer Brøndby i mit hjerte, til jeg ligger helt stille Her hvor kærlighed er hård, men den holder, hvis du vil Vi’ fra Vestegnen, brok, men vi rider på storm Gult og blåt i mit blik, jeg er født til det her form De kan snakke, de kan hade, men de kender os ikk’ For vi rejser os fra mudder, hver gang livet går i krig **Vers 2** Så mange nætter med blå blink i horisonten Så mange drenge blev til skygger, mens vi jagted’ fronten Vi lærte tidligt, at din adresse er et stemplet kort At dommen kan bli’ hårdere, kun fordi du kom fra vores port Men vi stod fast, fandt en vej gennem stenslag og glas Så min mor i to job, bare for at vi ku’ holde gas Det er knytnæver i lommerne, men bønner i mit sind Det er had i deres blade, men vi kæmper os ind Brøndby Stadion som en kirke, hver en søndag vi går ind Gennem regn, gennem modvind, men vi smiler alligevel For når fløjten den blæser, er vi alle samme hold Her er ingen overklasse, kun en fælles skæbnekul På Vestegnen lærer du: intet kommer gratis Du må tage dine slag, før de kalder dig for farlig Vi er børn af industrien, af fabrikkens tunge ånd Men vi maler vores fremtid med en gul og blå hånd **Omkvæd** Vestegnen, det er blod, det er sved, det er tårer Det er kampe i betonen, under gråhvide skyer Brøndby i mit hjerte, til jeg ligger helt stille Her hvor kærlighed er hård, men den holder, hvis du vil Vi’ fra Vestegnen, brok, men vi rider på storm Gult og blåt i mit blik, jeg er født til det her form De kan snakke, de kan hade, men de kender os ikk’ For vi rejser os fra mudder, hver gang livet går i krig **Vers 3** De kalder os problemet, men forstår ikk’ vores smerte Ser kun vores facader, ikk’ historien i hvert’ hjerte De ser graffitien på muren, ikk’ navnet bag dåsen Ikk’ moren, der er træt, ikk’ lønnen, der er frossen Vestegnen lærte mig at stå, når jeg burde falde At række ud til min bror, når han sidder helt alene Vi del